D. 9. januar har Carte Blanche urpremiere på forestillingen BLIND - Se ind i min verden.
Forestillingen er skrevet og instrueret af Lotte Faarup efter idé af Ditte Laumann.
BLIND er Carte Blanches bud på en ungdomsforestilling, der udfordrer alle sanser. Den blinde pige Mia er på ferietur med sin mor og stikker af for at være sig selv - men det er meget farligt at være uden synet, når man bevæger sig rundt på klippeskær på nordspidsen af Bornholm!
Mia vil selv, kan selv - men må ikke altid selv. Og det skal der laves om på.
Publikum kommer med på en rejse tilbage gennem Mias unge liv, der er levet intenst gennem alle andre sanser end synet!
Billetsalget er begyndt. Kontakt Carte Blanche på tlf.: 8660 3680 eller på mail@cblanche.dk (bemærk kontoret er lukket mellem jul og nytår - men der kan indtales besked på telefonsvareren).
Billetpris: unge til 18 år 30 kr. / voksne 70 kr.